Supervision til professionelle indenfor børne- og familieområdet
Jeg tilbyder supervision til fagfolk, som arbejder indenfor børne- og familieområdet. Det kan være i skoler, dagtilbud, familiebehandling eller andre indsatser og tilbud til børn og familier. Supervisionen kan foregå individuelt eller i gruppe.
I supervisionen tager vi udgangspunkt i de faglige emner, problemstillinger og dilemmaer, I er optagede af.
I styrker og udvider jeres faglige færdigheder og fylder på den faglige ’værktøjskasse’.
Supervisionen skal give jer nye perspektiver og handlemuligheder i forhold til de konkrete problemstillinger I bringer op. Gennem en styret samtaleform, som åbner nye perspektiver. Og gennem refleksioner som trækker på både jeres og min faglige viden og erfaring.
I gruppesupervision understøttes kollegaskabet og den fælles faglige forståelse og retning. I bliver klogere egne faglige ståsteder og betydningen af disse ind i det faglige fællesskab.
Jeg lægger stor vægt på tryghed i supervisionsrummet. Der skal være plads til spørgsmål og til at udtrykke tvivl og faglig usikkerhed. Jeg gør mig meget umage med at skabe rammer for, at det bliver muligt.
I er meget velkomne til at kontakte mig for at afklare, om jeg vil være en passende supervisor for jer.